350 år efter Ole Rømer: aften om lysets hastighed

Lørdag den 21. november 2026 afholder Tycho Brahe Planetarium i København et særarrangement med titlen »Den nat lyset fik en hastighed«. Arrangementet finder sted fra klokken 19.15 til 21.30 og markerer, at det på datoen er præcis 350 år siden, at den danske astronom Ole Rømer fremlagde sin epokegørende opdagelse den 21. november 1676.

Aftenen sætter fokus på, hvordan Rømer nåede frem til erkendelsen af, at lyset bevæger sig med en målbar fart og ikke udbreder sig øjeblikkeligt. Under planetariets kuppel bliver videnskabshistorien formidlet gennem astronomi, fortællinger og tegninger.

Observationen af Jupiters måne

Før Ole Rømers arbejde var den gængse opfattelse, at lyset bevægede sig øjeblikkeligt gennem rummet. Den danske videnskabsmand studerede imidlertid Jupiters måne Io gennem længere tid.

Io: En af planeten Jupiters måner, hvis formørkelser blev observeret af Ole Rømer.

Rømer bemærkede, at tidspunktet for månen Ios tilsynekomst blev forsinket, når Jorden i sit kredsløb bevægede sig længere væk fra Jupiter. Han udledte heraf, at lyset tager tid om at nå frem til os, og at lyset dermed har en egentlig hastighed.

Betydning for moderne videnskab

Viden om lysets hastighed har fået afgørende betydning for den moderne naturvidenskab. Kendskabet til lysets fart danner i dag grundlag for at udregne afstande til fjerne galakser og vurdere universets alder.

Samtidig udgør lysets hastighed en central forudsætning for Albert Einsteins relativitetsteori. Aftenen belyser således, hvordan Rømers oprindelige observationer af en planetmåne rækker helt frem til nutidens kosmologi.

Relativitetsteori: Einsteins fysiske teori, hvori lysets hastighed indgår som en grundlæggende konstant.

Foredrag og spørgsmål under kuplen

Arrangementet byder på oplæg fra tre forskellige formidlere. Seniorforsker ved DTU Jens Olaf Pepke Pedersen, tegneserieskaber og illustrator Bjørk Matias Friis samt Flemming Hansen, ph.d. fra DTU, medvirker i løbet af aftenen.

Programmet er inddelt i flere afsnit, hvor første del begynder klokken 19.20. Efter en pause klokken 20.00 fortsætter anden del klokken 20.20, hvorefter der er afsat tid til spørgsmål fra klokken 21.00, oplyser Tycho Brahe Planetarium.