Stevns Klint kommer på listen over verdens vigtigste geologiske steder

Stevns Klint er blevet optaget på listen over verdens 100 mest betydningsfulde geologiske steder, samlinger og bjergarter, som udgives af Den Internationale Geologiske Union, IUGS. Optagelsen, der indgår i organisationens tredje liste af denne type, blev officielt markeret ved en begivenhed i Portugal den 6. november.

Verdensarvskoordinator Eva Rose Waldorff udtrykte stor glæde over udvælgelsen og bemærkede, at hun tænkte »selvfølgelig« om anerkendelsen. Stevns Klint har allerede siden 2014 været optaget på UNESCOs verdensarvsliste på grund af sine enestående geologiske lag.

Et mørkt lerlag i det hvide kridt

Kystklinten regnes for en klassisk lokalitet for overgangen mellem kridttiden og palæogen, en grænse der tidligere gik under betegnelsen K-T. I den lyse klintvæg, der hovedsageligt består af skrivekridt, ses et ganske tyndt, mørkt lag af fiskeler på blot få centimeters tykkelse.

fiskeler: Et mørkt lerlag på få centimeter, der markerer overgangen mellem to geologiske tidsaldre.

skrivekridt: En lys bjergart dannet af mikroskopiske kalkskaller, som udgør hovedparten af klinten.

Lokaliteten er særlig, fordi den rummer en af de få fuldstændige lagfølger over denne specifikke geologiske grænse i hele verden. I 1978 fandt forskeren Walter Alvarez en forhøjet koncentration af grundstoffet iridium i prøver taget fra fiskeleret. Da iridium normalt forekommer i materiale fra rummet, blev denne opdagelse en afgørende hjørnesten i teorien om et nedslag for cirka 66 millioner år siden.

iridium: Et sjældent grundstof, der ofte forekommer i materiale fra rummet.

Mange års forskning

Den geologiske lagdeling har tiltrukket forskere fra hele verden i årtier. I løbet af de seneste cirka 50 år er der udgivet over 300 videnskabelige publikationer, som omhandler de geologiske forhold ved Stevns Klint.

Forskningen har blandt andet fokuseret på samspillet mellem det hvide skrivekridt, båndene af knoldet flint og det tynde fiskeler. De detaljerede lag i klinten fungerer som et globalt referencepunkt for forskere, der ønsker at belyse begivenhederne ved overgangen til den palæogene periode.

Klintens udstrækning

Geografisk strækker klinten sig over en samlet strækning på cirka 14 kilometer i det østlige Danmark. Kystprofilen rummer tydelige geologiske formationer, hvor lagene af knoldet flint og lyst skrivekridt træder frem i klintvæggen.

Helt ude ved kanten af klinten ligger Højerup Kirke, som udgør et velkendt bygningsværk i landskabet. Med den nye optagelse på IUGS-listen over klodens fremmeste geologiske steder fremhæves klintens videnskabelige værdi for eftertiden.